aktuelle snapse

Made in Himmerland

Smagen af de Himmerlandske Heder

Denne snaps blev lavet første gang i uge 33 i 2014 til det store golfarrangement Made in Denmark. Bær og blomster fra de Himmerlandske Heder. Der er brugt hedelyng, gederams, revling og tyttebær.

Studedrivernes Dram

Denne dram blev lavet til Herregårdenes dag, hvor alle de herregårde på Skiveegnen der var med var gamle studegårde. Også denne dram indeholder noget fra heden som studedriverne har passeret på deres vej med studene ned gennem Jylland. I denne dram er brugt enebær, hedelyng og revling.

Himmerlands Vestkyst

Har Himmerland en vestkyst ? Svaret er ja hele 90 km, smukke km. En meget smuk natur langs den spændende kyst. Naturligvis skal Himmerlands Vestkyst have sin egen snaps lavet på urter som findes mange steder langs kysten. Her er havtorn, marehalm og hyben.

Husets Dram - Min Morgenbitter

Jeg har længe tænkt på at lave min helt egen morgenbitter. Med denne blanding (aronia, enebær, havtorn og sødskærm) fandt jeg en dejlig bitter med en god lang eftersmag. Med de gode stoffer fra aronia og havtorn, lidt skarp af enebær, afrundet af sødskærm.

Del siden